Bliv ejendomsservicetekniker hos Habitus i Grenåområdet med selvstændigt ansvar og alsidige opgaver

dato

Er du handlekraftig og ansvarsfuld? Formår du at arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver? Er du fleksibel og klar til at tage fat i både større og mindre opgaver? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en ejendomsservicetekniker til 3 af vores botilbud i Grenå området

Som ejendomsservicetekniker får du ansvaret for at varetage den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer på 3 af vores botilbud i Grenå og omegn.

Da din arbejdsdag foregår på vores pædagogiske tilbud, er det vigtigt, at du har en positiv og åben tilgang til andre mennesker. 

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Udførelse af mindre reparationer samt almindelig vedligeholdelse af bygninger og grønne arealer
  • Renholdelse af fællesområder og udendørsfaciliteter.
  • Bortskaffelse af storskrald
  • Småtilpasning af inventar i lejligheder
  • Tilsyn af ventilation-, vand- og varmeinstallationer
  • Kontrol og service af døre og elektroniske låse
  • Bidrage i koordineringen og samarbejdet med eksterne håndværkere og vores interne driftskoordinatorer.  
  • Bidrage til optimering af driftsrutiner og vedligeholdelsesplaner.
  • Udføre ad hoc-opgaver relateret til ejendommenes daglige drift og vedligehold.

Om Habitus

Vi er en landsdækkende organisation, der leverer højt specialiseret pædagogisk omsorg til mennesker med udviklingsforstyrrelser. Vi har bo- og dagtilbud i hele landet, og målet med vores arbejde er altid at øge livskvaliteten hos den enkelte borger.

Vi arbejder målrettet på at tilpasse indretningen af vores lejligheder og huse til vores borgeres behov. Det vil sige, at hver lejlighed og alle fællesarealer er indrettet med udgangspunkt i hver enkelt borgers behov. Dette arbejde vil du være en stor del af.

Vi tilbyder:

  • Et job med selvstændige ansvarsområder og stor medbestemmelse
  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at lære og udvikle os selv løbende
  • En organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Sparring med vores interne driftskoordinatorer i forbindelse med komplicerede opgaver
  • Løn efter gældende overenskomst med 3F

Vi lægger vægt på at du:

  • Har en håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende erfaring med praktiske opgaver og vedligeholdelse.
  • Har gennemført uddannelsen som ejendomsservicetekniker el. lign.
  • Har en selvstændig tilgang til løsning af opgaver – og løser dem med en høj standard
  • Kan anvende Office-pakken til mindre administrative opgaver.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt med både praktiske og kontorrelaterede opgaver.
  • Er god til samarbejde og trives i en hverdag, der er foranderlig
  • Er serviceminded og har stor lyst til at hjælpe ledelse, medarbejdere og borgere
  • Har kørekort (gerne trailerkørekort) og er villig til at køre mellem forskellige ejendomme efter behov.
  • Er fleksibel og klar til at tage fat i både større og mindre opgaver, såvel praktiske som administrative.

Information og ansøgning

Der er tale om en stilling på 25 timer ugentligt. 

Der vil være opstart efter aftale, og vi venter gerne på den rette. Lønnen er efter overenskomst med 3F.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Marie Hyldgaard på tlf. 25844336.

Der vil blive afholdt samtaler løbende og opslaget bliver taget ned, når vi har fundet den rette, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

HabitusHusene Midtjylland ApS, Søren Kannes Vej 2, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148054

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet