Her gør vi en ekstra indsats for både beboernes og medarbejdernes trivsel – vil du være med?
Vi søger en ny social- og sundhedshjælper i aftenvagt på Plejecenter Digterparken
Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper, og som har lyst til at bringe både faglighed og hjerte ind i arbejdet med vores beboere.
Er du klar til et job, hvor faglighed, fællesskab og trivsel ikke bare er flotte ord – men noget, vi lever efter hver eneste dag? Så er det lige nu, du skal gribe muligheden!
Hos Digterparken tror vi på, at alle mennesker er unikke. Derfor arbejder vi med hjertet for at skabe trygge rammer, hvor vores beboere kan leve det liv, de ønsker – fyldt med mening, gode oplevelser og nærvær.
Samtidig arbejder vi målrettet for, at Digterparken skal være et godt sted at bo, arbejde og besøge – et sted, hvor både beboere, medarbejdere og pårørende trives.
Hos os bliver du en del af et engageret, hjertevarmt og fagligt stærkt team, der altid bakker hinanden op, deler viden og finder nye løsninger.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor din indsats gør en ægte forskel, så glæder vi os til at møde dig!
Om jobbet
Som social- og sundhedshjælper i aftenvagt bliver du en vigtig del af et team, der brænder for samarbejde og kvalitet i plejen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde helhedspleje (med hjerte, humor og faglighed)
- Skabe trygge rammer for beboere og pårørende
- Dokumentere – ja, det skal også gøres
- Bidrage med forebyggende indsatser og udvikling
- Sparre og udvikle dig sammen med dine kolleger
Om dig
- Du er uddannet Social- og sundhedshjælper
- Du er fagligt dygtig og nysgerrig på læring
- Du trives i et fællesskab, men kan også arbejde selvstændigt
- Du vil bidrage til en positiv og glad arbejdsplads
- Du kan holde overblikket i en hverdag, der hele tiden udvikler sig
- Du formår at planlægge din arbejdsdag.
- Ville kunne varetage en funktion som springer.
Hvad får du hos os?
Et hus fuld af gode kolleger – og beboere, der sætter pris på dig
- En arbejdsplads, hvor vi tager trivsel alvorligt (både med dialog, kurser, udviklingsforløb og sociale arrangementer)
- Fredagssang, grin og små øjeblikke, der gør hverdagen sjovere
- Fleksibilitet
- Omgivelser, der næsten er for pæne til at kalde arbejdsplads – midt i skoven med 70 plejeboliger og 15 korttidspladser
Lyder det som noget for dig?
Selvom vi prøver at beskrive Digterparken med ord, skal stemningen opleves i virkeligheden.
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Henriette Bjørn på 20 29 76 28 mellem kl. 8-15 for en uformel snak.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab.
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026
Samtaler afholdes: 24. februar 2026
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Tove Ditlevsensvej, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/48347515-3174-4da2-8af8-3c27b3ea5a11