Barselsvikariat som kontaktperson

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forebyggelse og Tidlig Indsats har et 37 timers barselsvikariat som kontaktperson ledigt pr. 1. marts 2024.

Vi søger derfor en kollega, der enten er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse, som har lyst til at være kontaktperson for børn og unge med særlige behov eller for den samlede familie.

Vi søger en fagligt dygtig og engageret kontaktperson, der har interesse for børne- og unge området og for tidlig opsporing og forebyggende indsatser/foranstaltninger. Som kontaktperson i afd. Forebyggelse og Tidlig Indsats bliver du en del af en gruppe på 9, der i samarbejde med kolleger, leverer tidligt forebyggende og tværfaglige indsatser i et tæt samarbejde med familier, børn, unge og vores samarbejdspartnere. 

Afdelingens opgaver består, udover kontaktpersonsopgaver, i familiestøttende, forebyggende og foregribende indsatser, samtaleforløb til børn, unge og deres familier, gruppetilbud, Åben Anonym Rådgivning samt deltagelse i tværfaglige projekter.

Formålet med kontaktpersonsordningen er at sikre barnet, den unge eller den samlede familie en fast og stabil voksenkontakt, som støtter op om forældrekompetencen og er i tæt dialog med forældrene eller nærmeste omsorgsgiver. Der tages udgangspunkt i at børn og forældre er ekspert i eget liv og der er fokus på at barn og familie igen skal kunne mestre eget liv og hverdagsliv.

Forebyggelse og Tidlig Indsats er en del af en aftaleenhed, der også indbefatter Familiehuset og Sundhedsplejen. Aftaleenheden, der er organiseret under socialområdet, har et ledelsesteam på 4, en leder, samt tre afdelingsledere. Personalegruppen er bredt tværfagligt sammensat og består af ca. 70 medarbejdere, der arbejder målrettet på at skabe de bedste udviklings- og opvækstbetingelser for børn. Desuden er der et stort antal eksternt ansatte, der løser § 54, 84 og 45 opgaver.

Forebyggelse og Tidlig Indsats, Familiehuset og Sundhedsplejen består af 4 fysiske afdelinger – beliggende i Grenå og Allingåbro. Sekretariatet er fysisk placeret på Markedsplads 6 i Allingåbro. Som kontaktperson vil du få fysisk base i afdelingen på Vestre Skovvej 1 i Grenaa, men meget af indsatsen kommer til at foregå hvor barnet/den unge eller familien har brug for det, så barnet/den unge bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø – herunder familie, skole. Det kan bl.a. være ved skolen, ved fritidsaktiviteter, på skoler, daginstitutioner, i familiens hjem, i aftaleenhedens andre afdelinger, m.m.

Primære arbejdsopgaver

Kontaktpersonens opgaver ift. et barn eller en ung kan bl.a. være at:

  • Støtte og hjælpe med at udvikle barnets/ den unges faglige, sociale og personlige kompetencer
  • Støtte til barnets/den unges interessefelter, herunder støtte til at finde aktiviteter og bl.a. opmuntre til deltagelse i fritidsaktiviteter
  • Hjælpe børn med at komme op om morgenen og komme i skole
  • Hjælpe og vejlede bredt i forhold til fremtidsmuligheder
  • Støtte og vejlede i forhold til at komme ud af kriminalitet eller misbrug
  • Tilbyde / deltage i gruppeforløb sammen med andre børn / unge og kollegaer

Kontaktpersonens opgaver ift. en familie kan bl.a. indebære:

  • At skabe struktur og overblik i hverdagen
  • At igangsætte nye initiativer og aktiviteter i familien
  • At styrke familierelationerne
  • At skabe opmærksomhed på det enkelte medlem af familien og dennes behov
  • At håndtere konflikter og udfordringer
  • At styrke samarbejdet mellem forældre og myndighedsrådgiver, skole, sundhedsvæsen og andre aktører

Vores forventninger til dine personlige og faglige kvalifikationer:

  • Du er enten uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse og har erfaring med børne- unge og familieområdet og eventuelt med efteruddannelse
  • Du er engageret og kan inspirere, formidle og følge op på opgaverne
  • Du har en anerkendende og positiv tilgang til opgaverne, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du kan arbejde på tværs, i et team og selvstændigt med gåpåmod
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstid, da der må forventes at være en del morgen – og sent eftermiddags arbejde
Vi tilbyder dig:
  • En fagligt udfordrende og spændende arbejdsplads
  • Høj grad af frihed til kreativ opgaveløsning
  • Mulighed for at være med til at udvikle indholdet i jobbet
  • Faglig sparring med kompetente kolleger og ledelse med fokus på kvalitet

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afd. leder Ann Langberg på tlf. 23 33 16 92

Ansøgningsfrist:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. januar 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 26. januar

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Vestre Skovvej, 1, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960979

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet