Barselsvikar søges til beskæftigelsesområdet med fokus på jobafklaringsforløb

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en barselsvikar til beskæftigelsesområdet, som har interesse for at arbejde med borgere i jobafklaringsforløb.

Du indgår i et dynamisk og velfungerende team, hvor sparring, egen kompetence, resultater og faglighed vægtes højt.

Vi arbejder for, at borgerne kan bidrage på arbejdsmarkedet med deres ressourcer. I en organisering, hvor det er hjælpen til borgerne, der er det styrende, har vi nedbrudt siloerne og er én samlet organisation. At borgerne kommer i job og uddannelse, og at virksomhederne får adgang til arbejdskraft, ser vi som to ligeværdige mål.

Vi ved, at det er i overgangene, vi vinder eller taber. Vi ved at samarbejde på tværs skaber de bedste resultater. Derfor går vi ind og ud hos hinanden og sparrer gensidigt, uanset hvilken målgruppe vi arbejder med. Vi ved, at beslutninger om tilbud og indsatser skal tages her og nu, hvis de skal have den bedste effekt. Derfor har vi nedbrudt hierarkierne og hos os kan medarbejderne træffe afgørelser uden at spørge om lov.

Det kræver, at vi er gode fagprofessionelle, at vi er nysgerrige, og at vi er åbne for læring. Det arbejder ledelse og medarbejdere sammen om at skabe rammerne for sammen med gode og tætte samarbejdspartnere i og uden for kommunen.

Vi har en direkte og uformel omgangstone, vi værdsætter faglig stolthed og ansvarsfølelse over for det arbejde vi udfører.                                  

Om jobbet

Kerneopgaven er at hjælpe mennesker hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet ved at kunne se potentialet i den enkelte, kombineret med et godt kendskab til virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft. Arbejdsredskabet er den jobrettede samtale kombineret med et tæt og koordinerende samarbejde med virksomhedskonsulenter og eksterne samarbejdspartnere.

Om dig:
  • Har et smil på læben – også når der er travlt
  • Har gode kommunikationsevner både mundtlig og skriftligt
  • Kan skabe resultater gennem personlig indsats
  • Kan vejlede og styrke borgere via en ligefrem, anerkendende og tydelig dialog
  • Har en positiv indstilling og møder andre i øjenhøjde
  • Mestrer redskaberne i den jobrettede samtale
  • Din baggrund kan være fx socialrådgiver/formidler uddannet, erfaring fra beskæftigelsesområdet, a-kasser eller lignende
Vi tilbyder:
  • Et tæt samarbejde med gode og dygtige kolleger
  • Et job med en kombination af drift og udvikling
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du har mulighed for at sætte dit præg
  • Åbenhed for nytænkning og afprøvning af gode ideer
  • En uformel omgangstone og et godt kollegialt sammenhold
  • En arbejdsplads med fokus på effekter og resultater
Vil du vide mere?

Du kan få yderlige oplysninger ved henvendelse til 
Afdelingsleder Pia Flarup Telefon: 23 49 46 68

Løn- og ansættelsesvilkår:

37 t/ugentligt

Barselsvikar forventet til sensommer 2025

Efter gældende overenskomst

Tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt

Ansøgningsfristen er d. 27. august 2024

Samtaler forventes afholdt d. 29. august 2024

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093173

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet